Peter Hoffmann Nielsen

• 58 år
• Gift med Susanne i 25 år
• Har store sønner – en på 24 år og
tvillingerne på 23 år
• Har boet på Amager hele mit liv
Efter at have været ansat i Politiet i 33 år, havde jeg lyst til noget andet. Jeg uddannede mig til kørelærer og har min egen køreskole.
Mit liv er fyldt med frivilligt arbejde. Børns vilkår og uddannelse ligger mig meget på sinde og derfor har jeg været børnenes stemme i skolebestyrelserne på Pilegårdsskolen og Korsvejens skole. I mange år har jeg været formand for Kastrup Søspejder, da det er vigtigt at børn også har en sund fritidsaktivitet. Jeg er medlem af menighedsrådet i Skelgårdskirken, hvor jeg bl.a. er personaleansvarlig. Som medlem af hjemmeværnet, uddannede jeg mig til fartøjsmester i Marinehjemmeværnet. Mine sønner er nu store og det har givet mig mere fritid. Efter at have været 1. suppleant til kommunalbestyrelsen de sidste 4 år, har jeg fået endnu mere lyst til at komme i gang med arbejdet der er i kommunalbestyrelsen. Det har givet mig en indsigt i hvor stor betydning det har på borgerne i Tårnby. Jeg vil gerne være med til at bruge tid og kræfter i kommunalbestyrelsen til at gøre en forskel for Tårnbys borgere.