Thomas Arentoft Hinsby

• 53 år gammel
• Bor på Vestamager med min kone Pernille,
og vores 3 børn på 10, 13 og 14 år.
Jeg sidder i kredsbestyrelsen og forretningsudvalget Socialdemokratiet i Tårnby, og har været medlem af partiet i 9 år.
Jeg er uddannet socialpædagog, og har arbejdet indenfor det specialiserede
handicapområde i snart 30 år.
De sidste mange år som leder på flere niveauer, og de sidste 10 år som
centerleder for et større, selvejende tilbud i København.
Jeg har tidligere i mange år været træner på min datters fodboldhold og er medlem af skolebestyrelsen på den skole mine børn går i.
Jeg er ligeledes udpeget af Kommunalbestyrelsen til at repræsentere dem
i Netværkshuset i Kastruplundgade, som er et værested for mennesker
mellem 18 og 65 år, som savner flere menneskelige relationer.
Jeg er med andre ord meget optaget af socialområdet, samt børne- og
ungeområdet. Både rent fagligt, menneskeligt og privat.
Velfærd er, for mig, samfundets kerneopgave.
Frihed, lighed og solidaritet bør være definerende i alle aspekter af livet,
og særligt i velfærden.
Alle mennesker, uanset forudsætninger, har en stemme der skal høres og inddrages i alle aspekter af livet.